Hovedbygningen på Maribo Ladegaard nedrives

I disse uger (juni 2020) nedrives hovedbygningen ved Maribo Ladegaard. Det er den sidste tilbageværende bygning ved den gamle hovedgård, beliggende Erikstrupvej 5A, 4930 Maribo. En markant bygning i lokalområdet forsvinder hermed.

Hovedbygningen Maribo Ladegård 1906
Hovedbygningen Maribo Ladegård 1906

Hovedbygningen er fra 1870’erne, bygget efter tegning af arkitekten F.V. Tvede. Bygningen er opført i en fløj. F.V. Tvede var ligeledes med til at tegne avlsbygningerne, som efter en brand blev opført i 1890’erne. Avlsbygningerne blev nedrevet i 2014, da de var utidssvarende og ikke mere i brug.

Syd for hovedbygningen fandtes en have med mange store træer, mens der nord for hovedbygningen er en stor åben gårdsplads med et grønt areal i midten. Maribo Ladegaards tre-længede avlsbygninger placerede sig på nord-, øst- og vestsiden af den store gårdsplads med hovedbygningen mod syd.

Maribo Ladegaard, 1949
Maribo Ladegaard, luftfoto fra 1949. Det kongelige Bibliotek.

Maribo Ladegaard har en meget gammel forhistorie. Som noget meget usædvanligt har herregården Maribo Ladegaard i hele sin levetid været i samme slægts eje. Maribo Ladegaard oprettedes som herregård i 1694 af Eggert Christopher Knuth og indgik i grevskabet Knuthenborg, som hans enke oprettede i 1714. Grevskabet opløstes i 1919, men Maribo Ladegaard indgår fortsat i slægten Knuths besiddelser. I forbindelse med loven om lensafløsning fra 1919 udstykkedes dele af Maribo Ladegaard. Jordtilliggendet er i dag på ca 138 hektar.

I dag ejes ejendommen af Maribo Ladegaard Aps, et selskab ejet af Knuthenborg Gods.

Ejendommens historie går dog længere tilbage. Oprindeligt tilhørte området Grimstrup Slot, ejet af adelsslægterne Ahlefeldt og Moltke i årene 1359-1396. Dronning Margrete I overtog ejendommen i 1396, forærede gården til Maribo Kloster i 1408. Ved klostrets nedlæggelse i 1621 tilfaldt klostrets besiddelser Sorø Akademi. Kronen havde ejerskabet 1665-1693.

I kronens ejerperiode forpagtede Maribos borgere en del af arealet. Det ville de gerne fortsætte med, men kronen (læs kongen) havde også dengang økonomiske udfordringer og solgte hovedgården til Margrethe Wilders gift Werdelman i 1693. Det virkede som et proforma køb, idet Eggert Christopher von Knuth allerede året efter købte hovedgården. Eggert Christopher von Knuth forsøgte at samle jordbesiddelser nok til at kunne oprette et grevskab. Det lykkedes hans enke, Søster Corneliusdatter Lerche gift von Knuth, i 1714.