Maribo Lokalhistoriske Arkiv

Skrevet af Poul Christensen fra Bandholm

Reersnæs på Lolland har eksisteret i århundreder og nævnes første gang i skriftlige kilder i 1312.
Fund af stenalderredskaber viser, at mennesker har boet i området langt tidligere.
Omkring 1950 var landsbyen næsten selvforsynende med landbrug, håndværkere, butikker og forskellige virksomheder.
Reersnæs havde blandt andet gårde, mølle, savværk, smedjer, købmænd, skole og en brugsforening.
Hverdagen var præget af hårdt arbejde på gårdene og et stærkt fællesskab mellem landsbyens beboere.
Gadekæret var et vigtigt samlingssted, især for børn og unge.
Brugsforeningen blev oprettet i 1910 og lukkede i 1984, hvilket forfatteren ser som et symbol på landsbyens tilbagegang.
Siden 1950 er mange arbejdspladser, butikker og andre lokale funktioner forsvundet fra Reersnæs.
Forfatteren frygter, at landsbyen vil blive affolket, men mener samtidig, at den kan udvikles og få nyt liv.
Han foreslår blandt andet arbejdspladser, hjemmearbejde, butikker og grøn energi som en del af en moderne landsby.

Læs mere

Erindringer forfattet og skrevet af Poul Christensen fra Bandholm.

Poul Christensen fortæller om sin barndom i Bandholm, der var stærkt præget af den tyske besættelse under Anden Verdenskrig.
Han husker blandt andet tyske soldater, flyvemaskiner, bombninger, modstandsbevægelsen og befrielsen i maj 1945.
Hans forældre hjalp en nedskudt engelsk flyver med mad og sørgede for, at han blev smuglet til Sverige.
I 1947 begyndte Poul i Bandholm Skole, hvor lærerne og især religionslærerinden frk. Christensen fik stor betydning for ham.
Hverdagen som barn var præget af pligter på gården, skolegang og leg med de mange børn i landsbyen.
Familien levede enkelt uden moderne bekvemmeligheder som fjernsyn, computer, mobiltelefon og centralvarme.
Fritiden blev brugt på blandt andet fodbold, cykelture, træklatring, skøjter og leg i skovene omkring Bandholm.
Poul beskriver også flere barndomsulykker, blandt andet et brækket arm og en alvorlig skade på en finger under roearbejdet.
Landbruget fyldte meget i hverdagen, og børnene deltog i arbejdet med blandt andet køer, heste og sukkerroer.
Som 14-årig sluttede Poul skolen og begyndte den 1. april 1954 som karl på familiens gård med henblik på at blive landmand.

Læs mere

Erindringer forfattet og skrevet af Poul Christensen fra Bandholm.

Forfatteren beskriver en ugentlig tur til kirkegårdene i Østofte og Bandholm for at lægge blomster på familiens gravsteder.
Undervejs vækkes minder om barndom, familie, venner og de mange mennesker, der tidligere boede i området.

Han reflekterer over de gamle kirker og det enorme arbejde, der blev lagt i deres opførelse i middelalderen.
Landskabet viser samtidig landbrugets udvikling med moderne maskiner, større gårde og ændrede dyrkningsmetoder.
Mange tidligere kendte steder er forfaldet eller forandret, hvilket vækker både vemod og eftertanke.
Besøgene på kirkegårdene minder ham om familiens historie og betydningen af at bevare forbindelsen til sine rødder.
Han beklager, at traditionelle gravsteder i stigende grad erstattes af enkle urneplader, som han ser som et tab af historie.
Turen fortsætter gennem Bandholm og omegn, hvor naturen, havnen og egnens kulturhistorie vækker stolthed og gode minder.
Historiske steder som Grimstrup Slot understreger forfatterens interesse for lokalhistorie og fortidens betydning.
Afslutningsvis konkluderer han, at kendskab til fortiden giver mening i nutiden, og at man bør efterlade sig et positivt spor i historien.

Læs mere

Teksten er et personligt erindringsbillede fra besættelsestiden 1940-1945, hvor forfatteren som barn oplevede krigens frygt, afsavn og den stærke nationale modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Hverdagen var præget af tyske soldater, rationering, mørklægning og historier om frihedskæmpere, sabotageaktioner og hemmelige BBC-udsendelser, som gav håb om befrielse.
En dramatisk begivenhed var, da forfatterens familie skjulte og hjalp en nedskudt engelsk flyver, som senere lykkedes med at flygte til Sverige og efter krigen takkede familien for hjælpen.
Befrielsen den 4.-5. maj 1945 blev mødt med enorm glæde, flagning, lys i vinduerne og fejring af friheden, men også med et hårdt opgør med personer, der blev anset for at have samarbejdet med tyskerne.
Forfatteren beskriver, hvordan krigens oplevelser længe skabte mistillid til alt tysk, men afslutter med refleksioner om forsoning, europæisk samarbejde og vigtigheden af at huske besættelsestiden og frihedskampen.

Læs mere