I januar 1976 blev de sidste rester af de ejendomme i området, der uofficielt bliver kaldt Sibirien, nedrevet. En århundredlang epoke med beboelse i Sibirien var afsluttet.
Kort fra 1859. Allerede dengang betegnes området Sibirien. Navnet Sibirien er senere overstreget med rødt, da betegnelsen ikke længere anvendtes officielt. Vestre mølle er ligeledes tegnet med rødt, da den blev flyttet i 1845. Til venstre for møllen er markeret en grusgrav.
Navnet Siberien findes flere steder i landet som betegnelse for en afsidesliggende bebyggelse.
Kort fra 1879, der viser Maribo bygrunde (Kjøbstadens grund). Sibirien er den del af Kjøbstandens grund, der ligger nord for jernbanen, der åbnede i 1874. At kalde bebyggelsen en bydel er ikke forkert, da området hørte til Maribo bygrunde, helt omgivet af Maribo markjorder, en “blindtarm”, der strakte ud mod nordvest.
Indtil folketællingen 1880 benævntes hele området vest for Hunså, som løber fra Søndersø til Nørresø, for “Vesten for Byen”.
Ved folketællingen 1880 angives navnet Siberien som rode, dvs. en del af byen, hvor en udnævnt rodemester havde som opgave bl.a. at opkræve skat.
I 1890 er Siberien en selvstændig enhed ved folketællingen, ligesom f.eks. Østergade eller Klostergade var det. Bydelen bestod i 1890 af 12 ejendomme med tilsammen 93 personer, fordelt på 24 familier.
Sidste gang Sibirien optræder selvstændigt i en folketælling er i 1911. Herefter hører området under Gasværksvej ved folketællingerne. Ejendommene har fået husnumre. Bebyggelsen Sibirien omfatter husene Gasværksvej 12-38.
I 1940 boede der 66 personer fordelt på 20 familier. Ejendommene var efterhånden blevet saneringsmodne, blev beboet af såkaldte “småkårsfolk”.
Opgivet stillingsbetegnelse ved folketællingen 1940 var: 8 arbejdsmænd, 1 landarbejder, 1 arbejderske, 1 papdækker, 1 slagteriarbejder, 1 bryggeriarbejder, 1 medhjælper, 1 skræddersvend, 1 gartner, 1 maskinassistent, 1 chauffør, 1 aftægtsmand og 1 enke.
Luftfoto fra slut 1930’erne. Her ses gasværket med de store gasbeholdere midt i billedet. Gasværksvej, der fortsætter mod nord over jernbanen til Sibiriens 12 ejendomme. De 5 sydligste ejendomme blev eksproprieret i 1942 i forbindelse med, at jernbanen blev flyttet ca. 20 meter mod nord.
Anlæggelsen af motorvejen i begyndelsen af 1940’erne blev begyndelsen til enden for Sibirien. Vestre landevej til Nakskov, med den smukke kastanieallé fra Lysemoseskoven til rundkørslen, skulle føres via en bro over motorvejen. Samtidigt skulle jernbanen til Nakskov/Rødby føres under Vestre landevej. For ikke at gøre opkørslen til motorvejsbroen for stejl fra rundkørslen, blev det nødvendigt at flytte jernbanelinjen ca. 20 meter mod nord. Det betød fjernelse af de sydligste 5 ejendomme af Sibirien. Samtidigt vedtog byrådet at sanere resten af de 12 ejendomme, de blev opkøbt og beboere kunne blive boende så længe de ville til en billig husleje.
Ved ekspropriationen i 1942 af de 5 sydligste ejendommen blev betalt en pæn erstatning på ca det dobbelte af ejendomsvurderingen. Samtidigt fik ejerne lov til at medtage brugbart byggemateriale fra ejendommene. Boligmanglen var meget udtalt under 2. verdenskrig og manglen på byggematerialer stor.
En enkelt ejer mageskiftede med ledvogterhuset på Gasværksvej. Gasværksvej blev spærret ved jernbanen med en låge, således at kørslen over jernbanen blev indstillet. For at sikre kørselsadgang til Sibirien blev anlagt en jordvej ud til Vestre landevej.
I 1959 anmodede beboerne byrådet om, at vejen kunne blive kommunal. Det blev afslået.
Billede fra Sibirien 1975 kort før den endelige nedrivning. Selvom beboere havde nok at gøre med at klare dagen og vejen og ofte en stor børneflok, var der en hyggelig stemning i den isolerede bydel, et godt sammenhold og en hjælpsomhed udover det sædvanlige.
I 1966 blev ejendommene Gasværksvej 20 og 22 nedrevet. De var faldefærdige og farlige at bebo. I 1975 var turen så kommet til de sidste 5 ejendomme. Byrådet bevilgede 10000 kr. til nedrivningen, der blev udført af firmaet “Dem fra V. Karleby”. På billedet ses nedrivningen i december 1975.
I dag er området udlagt til kolonihaver. Et hyggeligt hjørne, tæt på smuk natur og lidt borte fra byens trafikstøj. Et skilt hilser besøgende velkommen til Sibirien.
Medarbejder ved Maribo Lokalhistoriske Arkiv