100 års socialdemokratisk ungdomsarbejde på Lolland

DsU`ere med stormfaner på sommerlejren i 1983 på Trelde Næs ved Fredericia. Flere DSU`ere fra afdelingerne i det tidligere Storstrøms amt sammen med forbundsformand Jan Petersen (formand fra 1982-86)

DsU`ere med stormfaner på sommerlejren i 1983 på Trelde Næs ved Fredericia. Flere DSU`ere fra afdelingerne i det tidligere Storstrøms amt sammen med forbundsformand Jan Petersen (formand fra 1982-86)

Af Per B. Christensen, formand for DSU-Maribo-Sakskøbing fra 1976-78. Uddannet lærer, tidligere børne- og kulturdirektør og bl.a. formand for lærerkommissionen og formand for Historielab.

Den 8. februar 2020 blev Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 100 år. Der har imidlertid været socialdemokratisk ungdomsarbejde på Lolland før 1920. I 1909 blev der stiftet en afdeling af Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF) i Nakskov og i 1917 i Maribo.

I de første år er de unge socialdemokrater mest optaget af kampen mod kapitalismen og militarismen.

I 1918 er der afdelinger af SUF i følgende byer på Lolland-Falster (medlemstal i parentes):

  • Nykøbing F (218)

  • Nakskov (80)

  • Maribo (76)

  • Stubbekøbing (70)

  • Sakskøbing (70)

  • Gedser (24)

I 1920 kommer det til en konflikt mellem socialdemokratiet og SUF. Under 1. verdenskrig, hvor Thorvald Stauning blev kontrolminister, opstod der adskillige sammenstød mellem Stauning og SUF-formanden, Ernst Christiansen. SUF-formandens inspiration fra Rusland og tyskerne Rosa Luxembourg og Karl Liebknecht var ikke til at tage fejl af. Ernst Christiansen stod for en mere vidtgående og utålmodig politisk linje end Stauning. Ved Socialdemokratiets kongres i 1919 tager Stauning et markant opgør med SUF og efter kongressen beslutter SUF at ophæve de formelle bånd til Socialdemokratiet. Herefter valgte et mindretal på 2.000 medlemmer at melde sig ud og d. 8. februar 1920 blev Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) stiftet. SUF-afdelingerne på Lolland beslutter herefter at tilslutte sig DSU efter det er drøftet på forskellige generalforsamlinger.

I løbet af få år vokser DSU-afdelingerne på Lolland. I 1920`erne og begyndelsen af 1930`erne er DSU på Lolland meget optaget af det internationale perspektiv, det begyndende krise og kampen mod fascister og kommunister. Medlemmer fra afdelingen i Nakskov deltager i de internationale sommerlejre i Amsterdam, Stockholm og Helsinki. De internationale lejre ophørte fra 1933-45, men fra 1947 og frem til i dag har DSU`ere på Lolland deltaget i internationale lejre og bevaret det internationale perspektiv.

Foreningerne på Lolland havde sit største medlemstal i 1930’erne, i 1940’erne og delvist i 1950’erne. I 1930`erne er der en stærk kulturperiode i DSU. Der opføres skuespil, talekor og sketches og området danner et stort distriktsorkester. Politisk er man optaget af den stigende ungdomsarbejdsløshed og af lærlingenes og landarbejdernes vilkår. Der dannes et landarbejderudvalg og der opstår DSU-afdelinger i mindre bysamfund som Søllested, Hunseby, Bandholm og Østofte.

Under besættelsen må foreningerne omlægge deres aktivitet. Der er ikke megen rejseaktivitet ud af landsdelen og der arrangeres aktiviteter som ”kend din egen egn” samt kultur- og idrætsaktiviteter. I dagene efter befrielsen i maj 1945 konstaterer formændene for DSU i Nakskov og Maribo, at der blandt frihedskæmperne i bybilledet ses medlemmer af DSU.

Med indgangen til 1960`erne var DSU`s medlemstal faldet til 10.000 på landsplan og det har næppe været større end 500 på Lolland-Falster. DSU går i denne periode fra at være en ”massebevægelse”, der henvender sig bredt til arbejderungdom med idræt, kultur og politik til være en mere rendyrket politisk ungdomsorganisation.

Med velstandsstigningen i 1960`erne opstår der flere fritidstilbud. De unge har også flere penge mellem hænderne til ”købe” oplevelser for. I kommunerne opstår der bredere funderede tilbud til de unge i ungdomsklubberne og i ungdomsskolen. Disse tilbud opfylder en række af de behov, som de unge i tidligere generationer bl.a. har fået dækket i de politiske ungdomsorganisationer. DSU er også presset af en række nye græsrodsbevægelser, der opstår i kølvandet på Atommarcherne og på Vietnam krigen.

I 1970`erne og 1980`erne oplever DSU på Lolland en ny vækstperiode. Der er DSU-aktivitet i Nysted, Rødby, Holeby, Søllested, Sakskøbing, Nakskov og Maribo, men der er de fleste steder tale om en relativ lille gruppe af aktive. De store politiske temaer der optager DSU`erne i disse år er kampen mod ungdomsløshed, en reform af ungdomsuddannelserne og Økonomisk Demokrati på arbejdspladserne.

I 1990`erne og 2000`erne foregår DSU-aktiviteten med udgangspunkt i Maribo og Nakskov og de ”hotte” emner er Lollands fremtid, de unges vilkår i uddannelsessystemet og etablering af væresteder og ungdomshuse til unge, hvilket også lykkes i Nakskov.

Som konsekvens af det faldende antal unge på Lolland og kommunalreformen i 2006 beslutter DSU-afdelingerne i Nakskov, Sakskøbing og Maribo en sammenlægning til DSU-Lolland. En afdeling der stadig er aktiv i et samarbejde med DSU-Guldborgsund.

DSU har i perioder været meget kritisk overfor socialdemokratiet. Nok mest udtalt i 1960`erne og 1970`erne. DSU har haft mest politisk gennemslagskraft, når man har bidt moderpartiet lidt i haserne. Men DSU har også været en god skole for mange af fremtidens politikere og ledere. Af de nuværende ministre i regeringen Mette Frederiksen har 17 ud af de 20 en DSU-baggrund. Men DSU’ s betydning er langt bredere end til at være rekrutteringsbane for kommende ministre og statsministre. Mange ledere, der har trådt deres barne- og/eller ungdomssko i DSU på Lolland, er blevet borgmestre, byrådsmedlemmer, formænd for fagforeninger og interesseorganisationer m.m. Det gælder Børge Jørgensen, der blev borgmester i Nykøbing F, Benny Sonne, der blev borgmester i Nakskov, Verner Larsen, der blev borgmester i Maribo, Britt Jensen, der nu er borgmester i Rødovre og Johannes Pjengaard, der var borgmester i Sakskøbing i 1950’erne, ligesom Ralph Lysholt Hansen, Nykøbing F, Vibeke Grave Maribo og Jacob Sehested Grove, Nakskov, der alle blev medlem af folketinget efter deres DSU-tid.

Nogle har også haft glæde af skolingen i deres kommende erhverv f.eks. som embedsmænd og andre igen fik nogle organisatoriske evner, som de anvendte som træner eller idrætsleder. Et godt eksempel på det sidste er Helge Bech fra Hunseby. Han var DSU-formand i Hunseby 1940’erne. Her viste han store evner for at organisere. Dette organisationstalent anvendte han senere som træner i Hunseby og i LFHF og som formand for Hunseby Gymnastikforening, hvor klubbens dame- og herrehold begge spillede i håndbolddivisionen. Et andet eksempel er Finn Larsen, Maribo, der i mange år har været politisk aktiv og aktiv i sin faglige organisation, men som måske mest er kendt for sit enestående engagement i kajaksporten i Maribo og på landsplan, for hvilket han for få år siden fik Team-Danmarks lederpris.