Frysebokse

Danmarks første andelsfryseboks

For 75 år siden, den 24. september 1946, blev Danmarks første andelsfryseboks indviet i Stokkemarke under navnet Stokkemarke & Omegns Andelsfrysebox. Ved indvielsen deltog 170 personer og der blev vist lysbilleder om kødets behandling. Andelshaverne blev tilbudt en lille fryseboks med plads til ½ gris. Det var forløberen på en lille revolution indenfor opbevaring af …

Læs mere

Det gule Pakhus 1985

“Det gule Pakhus” i Qvades gård

Det gule Pakhus i Qvades gård blev opført i 1852, to år efter den unge og driftige købmand Carl Anton Qvade havde erhvervet den købmandsgård, der siden er kendt under hans navn. Pakhuset blev grundmuret, opført i en etage med rødt teglhængt mansardtag. Indvendig er der ingen opdelinger, så pakhusets forskellige etager er store åbne …

Læs mere

Leonora Christinas taks under nedrivning 3. februar 2021

“Leonora Christinas Taks” fældet

Maribos formodentligt ældste træ, “Leonora Christinas taks”, blev i dag, 3. februar 2021, fældet i forbindelse med nedrivningen af Granfeldts gård og den påtænkte opførelse af bebyggelsen Svaneparken. Træet, som var af arten almindelig taks (Taxus baccata) kan blive op mod 1000 år gammel. Det fortælles at taksen har stået der siden Leonora Christina tilbragte …

Læs mere

Jens Bjerre på vej til San-folket i Kalahariørkenen

Globetrotter Jens Bjerre – en maribodreng

Jens Bjerre brugte det meste af sit liv på at udforske verden, rejste helst til de såkaldte “hvide pletter” på kloden, steder som stadig var uudforskede. Jens Bjerre var  journalist, modstandsmand, filmmand, forfatter og foredragsholder. En dramatisk start på livet Jens Bjerre blev født i Maribo 16. marts 1921. Hans far var ansat ved firmaet …

Læs mere

Gade i Siberien 1938

SIBIRIEN – en forsvunden bydel

I januar 1976 blev de sidste rester af de ejendomme i området, der uofficielt bliver kaldt Sibirien, nedrevet. En århundredlang epoke med beboelse i Sibirien var afsluttet. Kort fra 1859. Allerede dengang betegnes området Sibirien. Navnet Sibirien er senere overstreget med rødt, da betegnelsen ikke længere anvendtes officielt. Vestre mølle er ligeledes tegnet med rødt, …

Læs mere

Nedrivning af hovedbygningen ved Maribo Ladegaard

Hovedbygningen på Maribo Ladegaard nedrives

I disse uger (juni 2020) nedrives hovedbygningen ved Maribo Ladegaard. Det er den sidste tilbageværende bygning ved den gamle hovedgård, beliggende Erikstrupvej 5A, 4930 Maribo. En markant bygning i lokalområdet forsvinder hermed. Hovedbygningen er fra 1870’erne, bygget efter tegning af arkitekten F.V. Tvede. Bygningen er opført i en fløj. F.V. Tvede var ligeledes med til …

Læs mere

Besøg fra Sønderjylland på torvet i Maribo 1912

Da sønderjyderne besøgte Maribo i 1912

I dag, den 10. februar 2020, er det hundredårsdagen for den første af to folkeafstemninger i Midt- og Nordslesvig om området skulle tilhøre Danmark eller Tyskland. Siden 1880’erne havde de dansksindede haft en stor og kraftig støtte i ca. 100 sønderjyske foreninger, der var dannet over hele det danske kongerige. 22.-24. juni 1912 besøgte en …

Læs mere

Hunseby kirke

Den første danske juleaftensgudstjeneste blev holdt i Hunseby kirke

I et læserbrev til ”Lollandsposten”, gengivet i ”Lolland-Falsters Stiftstidende” 1. maj 1866, berettes, at sognepræsten i Hunseby, pastor Ludvig Jacob Mendel Gude, ”har fremkaldt den af nu så mange tusinder elskede juleaftensgudstjeneste; den har bestået i mange år i Hunseby kirke, inden den – dog kun som liturgisk tjeneste indførtes i hovedstaden og andre steder …

Læs mere

Ældre jordemodertaske og fødebænk

Jordemoderboliger i Nørreballe

Indtil 1714 kunne alle fungere som jordemoder, dog var det som regel landsbyens ældste kvinder med egen erfaring med fødsler, som bistod under fødslerne. Staten var meget interesseret i at øge befolkningstallet, og en kyndig fødselshjælp kunne ofte både redde barnets og moderens liv. Derfor blev i 1714 lovgivet om, at pålægge lægerne opgaven at …

Læs mere

Prospekt af Aktiehaven.

“Aktiehaven” i Maribo

1860’erne var et årti præget af optimisme og virketrang. Ganske vist havde den ulykkelige krig i 1864 givet et mindre tilbageslag, men efter at de snærende bånd for handel og produktion fra enevældens tid var fjernet gennem næringsloven af 1857, blomstrede handlen. Især godsejerne, de større bønder og købmændene tjente mange penge på kornhandel, rigtigt …

Læs mere