Lolland-Falsters sidste skomagerværksted

Bag tøj- og skobutikken Ledam, Østergade 36 i Maribo, ligger i en sidebygning efter sigende det sidste skomagerværksted på Lolland-Falster. Skomagermester Valdemar Johannes Ledams arbejdsplads siden 1956.

Navnet Ledam
Valdemar Johannes, kendt som Valde, var døbt med efternavnet Pazdoir. Begge forældre var af polsk afstamning, moderen fra Warszawa og faderen fra det nuværende Tjekkiet. De var begge kommet til Langeland som roearbejdere; her mødte de hinanden, blev viet i Svendborg og flyttede senere til Lolland.
Da Valde ville etablere sig som selvstændig mente han, det ville blive for besværligt med det ikke særligt mundrette efternavn, som han altid måtte stave for andre. Han købte derfor navnet Ledam, som han selv havde fundet på ved at sammensætte to forstavelser fra danske bynavne.

Læreplads i Tillitze
Valde blev født i Egebølle i Dannemare sogn den 20. april 1929. Efter endt skolegang kom han som 14-årig i lære hos skomagermester Jokumsen i Tillitze. Skomager Jokumsen var en lille virksomhed med 8-10 ansatte, da skomageren havde kontrakt med politiet og redningskorpsene på Lolland-Falster samt på Sydsjælland om levering og reparation af ridestøvler. Det var en del af deres uniform på den tid.
Valde begyndte læretiden i reparationsafdelingen, bl.a. med at fremstille begtråde i den rette tykkelse til skomagersvendene. Begtråde fremstilles ved at sno tråde sammen til den rette tykkelse og derefter belægge tråden med beg. Det forlænger holdbarheden. I 1948 aflagde Valde sin svendeprøve, et par håndsyede sko. Valde har tillige en overbygning som ortopædisk skomager på sin uddannelse.

Den første tid i Maribo
Som nyuddannet skomagersvend flyttede Valde til Maribo i 1948 og fik ansættelse i skomagerværkstedet, der lå bag Skotøjshuset, Østergade 18, i Maribo. Der var mange skomagere i Maribo i 1948, ifølge Valde ca. 16, blandt andet 3 i Østergade, Knud Jensen i Vestergade, Petersen i Jernbanegade, flere i smågaderne. Trods det høje antal skomagere stræbte Valde efter at blive selvstændig.
I 1950 blev skotøjshuset, der blev ejet af grosserer Nicolaisen, solgt til Dahlberg Larsen. Dahlberg Larsen var ikke interesseret i skomagerværkstedet, så det købte Valde. Fra 1950-1952 havde Valde dette skomagerværksted, begyndelsen af sit lange virke som selvstændig skomager.
Valde havde erfaret, at skomager Hans Olsen, der boede til leje i Østergade 36, ikke havde så meget at lave. Nogle foreslog Valde at overtage butikken. Han tog ud og talte med ejeren af ejendommen, A. E. Hansen, der drev en lillebilforretning fra ejendommen. De blev enige om, at Valde kunne leje den lille butik med plads til værksted og en lille lejlighed ved siden af i stueplanet ud mod gaden.
Samme år, i 1952, blev Valde viet til Ragna Pedersen, et godt valg, da parret kunne fejre jernbryllup i september i år.

Købte Østergade 36
I 1956 ville ejeren af Østergade, Emil Hansen, gerne sælge ejendommen. Han havde udvidet sin lillebilforretning med et flyttefirma, Lollands Flytteforretning. Det krævede mere plads og han havde flyttet forretningen til Refshalevej 1. Udover forretning, værksted og lejlighed i stuen ud mod gaden var der 3 små etværelseslejligheder på 1. sal samt 2 garager i gården.
Værkstedet blev flyttet ned til sin nuværende placering i en tidligere garage. Der blev indrettet børne- og soveværelse i gården, så der blev plads til en udvidelse af butikken.
Samtidigt blev lejlighederne på 1. sal efter tilladelse nedlagt, familien flyttede på 1. sal, og butikken udvidet til sin nuværende størrelse.

Fodtøj med stilethæle gav meget arbejde
Værkstedet beskæftigede sig kun med reparationer. I 1950’erne og 60’erne blev fodtøj ikke kasseret ved mindste fejl. Det blev sendt til reparation. 3 hylder på skomagerværkstedet kunne stå fyldt med fodtøj, der afventede reparation. Med 35-40 par fodtøj på hver hylde, var der arbejde 3 dage frem. Der blev i en periode brug for både lærling og svend.
Især da stilethæle var på mode var der travlt på skomagerværkstedet. Eksempelvis kunne det ske, at færdigreparerede sko med stilethæle udleveret om lørdagen, kom til tilbage om mandagen. Stilethæle var ikke beregnet til al slags underlag, kom de ned mellem to fliser eller brosten, kunne de nemt knække af.
Udover reparationerne udførte Valde også en del ortopædisk arbejde for Sahwa. At betrække sko med kjolestof, så fodtøjet matchede den øvrige påklædning, kunne også klares på værkstedet.

Mange specielle maskiner
Værkstedet er ikke særligt stort, men fyldt med maskiner og værktøjer. Det betød en stor lettelse i arbejdet at bl.a. det tunge arbejde med at sy skoene ikke mere skete i hånden. Mange af maskinerne blev fremstillet på Vilhelm Pedersen maskinfabrik i Høng, der havde specialiseret sig i maskiner til skomagerbranchen.
Udover en symaskine kan bl. a. nævnes en stor stansemaskine. I stedet for udskære såler i hånden kan de presses ud med hælejern i forskellig størrelse. En bred pudsemaskine med 4 elmotorer, hvor hver motor roterer med forskellig hastighed. En presser til at presse sålen på, når den skal limes. En håndpresser med poser af vand og luft, når fodtøjet skal stå med lim i længere tid. En maskine til at afskære sålen, så den passer perfekt til skoen.

Butikken voksede
Ragna Ledam passede butikken. Langsomt blev den udvidet med først hjemmesko og gummistøvler og senere med det fulde sortiment i fodtøj. Det blev nødvendigt med ansatte, og i 1986 kom datteren Birgitte til og arbejdede sammen med sin mor i 8 år indtil 1994, hvor Birgitte Ledam overtog butikken. I 1996 købte Birgitte Ledam ejendommen, mens Valde fortsatte med servicearbejder i sit værksted. I mellemtiden havde Ragna og Valde erhvervet deres nuværende bolig på Hudiksvallvej.

Værkstedet søger et nyt hjem
Ejendommen er sat til salg og dermed også det ca. 65 år gamle komplette skomagerværksted. I dag er efterspørgslen efter skoreparation meget lille. Moderne fodtøj er limet sammen af forskellige kunststoffer. Dertil kommer tidens køb-brug-smid ud kultur.
Forhåbentligt kan der findes et museum eller lignende, der vil bevare dette skomagerværksted. Det er ren håndværks- og kulturhistorie.