Bolle Å’ets fader

I et lille Anlæg, skjult bag en Hæk, paa Hjørnet af Østergade og Refshalevej i Maribo er opstillet en Mindesten for tidligere Professor, Folketingsmand og Undervisningsminister Hartvig Frisch. Stenen blev rejst i 1961 af Socialdemokratiet.

Hartvig Frisch var Initiativtager til Retskrivningsreformen af 1948, vedtaget 22 Marts og traadte i Kraft ved Skoleaarets Begyndelse 1 April samme Aar.

Retskrivningsreformen ændrede tre ting:

  • Substantiver (navneord) skulle nu skrives med lille begyndelsesbogstav.
  • Bogstavet å blev indført i stedet for aa i alle nordiske navne.
  • Det stumme d i datidsformerne kunde, vilde og skulde blev fjernet, man skulle nu skrive kunne, ville og skulle.
Hartvig Frisch (til venstre) til 1. maj i Friheden i Aarhus, 1937. Han står sammen med forretningsfører Th. Clausen. Som ung blev Frisch opereret for pandehulebetændelse og fik et markant ar i panden. Foto: Den Gamle By.
Hartvig Frisch (til venstre) til 1. maj i Friheden i Aarhus, 1937. Han står sammen med forretningsfører Th. Clausen. Som ung blev Frisch opereret for pandehulebetændelse og fik et markant ar i panden. Foto: Den Gamle By.

Hartvig Frisch var opstillet til folketinget i Maribo amt fra 1926-1950. Han blev født i Hillerød 1893, uddannet filolog, indmeldte sig i Socialdemokratiet 1911, et noget atypisk medlem, da han hans baggrund var det bedre borgerskab. Valgtes til folketinget 1925, gruppeformand for sit parti 1935 og senere politisk ordfører. Genvalgtes ikke i 1945 men kom ind som suppleant. Undervisningsminister i regeringen Hans Hedtoft fra 1947. Hartvig Frisch døde af en kræftsygdom i 1950.

Hartvig Frisch
Hartvig Frisch (Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA)

I 1920’erne var Hartvig Frisch på en længere studietur til det sydlige Europa. Under denne rejse oplevede han fascismens fremmarch i Italien og skrev på baggrund heraf bogen Pest over Europa, hvori han advarede både mod fascisme, nazisme og kommunisme. Han blev en yndet skydeskive for de danske nazister. Kort efter befrielsen 1945 betegnede han i et radiointerview likvideringerne, som den danske modstandbevægelse havde udført, som mord, hvilket gjorde ham meget upopulær.