Danmarks første andelsfryseboks

For 75 år siden, den 24. september 1946, blev Danmarks første andelsfryseboks indviet i Stokkemarke under navnet Stokkemarke & Omegns Andelsfrysebox. Ved indvielsen deltog 170 personer og der blev vist lysbilleder om kødets behandling. Andelshaverne blev tilbudt en lille fryseboks med plads til ½ gris.

Det var forløberen på en lille revolution indenfor opbevaring af fødevarer i den private husholdning. Det var ikke mere nødvendigt at slagte grisen eller kyllingen kort før familiefesten eller højtiderne. Fersk kød kunne hentes i fryseboksen. Frugt og grønt kunne ligeledes nedfryses og smagte som nyhøstet efter optøning. I dag er det en selvfølge at kunne købe frostvarer som kød, frugt, grønt, brød og færdige middagsretter i supermarkedet.

Skepsis i begyndelsen

Som ved alt nyt var der en del skepsis i begyndelsen overfor de nye muligheder. Statens Husholdningsråd agiterede gennem pjecer og foredrag om de store fordele ved nedfrysning. De garanterede, at næringsværdien af de nedfrosne varer ikke gik tabt. Ligeledes blev muligheden for at købe kød, når det var billigst, fremhævet.

Det blev betragtet som lidt af et under, at det var muligt at fryse frugt og senere tø det op og nyde det, som om det var nyhøstet. Det gav anledning til, at Danmarks Radio kom til Stokkemarke og optog en ½ times radioreportage med titlen “Friske jordbær i januar”. Reportagen blev sendt i januar 1947.

Ingen ny teknik

At fødevarer kunne holde sig længere ved nedkøling var ingen ny viden. Igennem århundreder var grøntsager blevet opbevaret i jordkuler. De mest velstående importerede endda is fra Norge til deres fadebure.

Ideen om at nedfryse kød og grønsager kom fra Amerika. Allerede i slutningen af 1800-tallet kom nedfrosset kød fra Sydamerika til Europa på dampskibe. I 1930-erne blev opført flere store køle- og frysehuse af fødevareindustrien, men små anlæg til den lille husholdning var endnu ikke teknisk udviklet. Nogle andelsmejerier indrettede under 2. verdenskrig små frysebokse til deres andelshavere, bl.a. Møns Andelsmejeri. Her havde andelshaverne tilgang til små frysebokse på ½ kubikmeter allerede fra efteråret 1943.

Anlægget i Stokkemarke

Det var andelsmejeriet i Stokkemarke der tog initiativet til fryseboksen. På en stiftende generalforsamling den 19. marts 1946 blev det besluttet at oprette et selvstændigt andelsselskab, således at alle borgere kunne tegne en andel. Anlægget havde 100 frysebokse med plads til ½ gris i hver. Det tekniske anlæg blev leveret af P. Hatten i Maribo. Anlægget etableredes på en lejet grund på Keldernæsvej 3.
Der blev ansat en bestyrer til den daglige drift. Den første bestyrer var fru Christiansen, Stokkemarke. Lønnen var 1500 kr. årligt, udbetalt kvartalsvis bagud. Der kunne indleveres og afhentes pakker et par timer dagligt, undtagen søndag. Andelshaverne havde ikke selv adgang til fryseboksene. Bestyrerens opgave var at modtage andelshavernes pakker til nedfrysning, tilse maskinerne og renholde lokalerne og pladsen rundt om bygningen.

Arbejdsgangen i fryseboksen

I 1948 blev opført en fryseboks i Østofte, meget lig den i Stokkemarke. Den sidste bestyrer af anlægget i Østofte, Inger Gregersen, Pårup, har berettet om arbejdsgangen.
Ved indlevering blev pakkerne placeret i et rum til nedkøling, dagen efter blev de overflyttet til et andet rum til lynfrysning (-40 grader). Endelig dagen efter blev pakkerne placeret i andelshaverens boks. Pakkerne var gerne yderst indpakket i brunt papir, således at de var nemme håndtere. Ved afhentning fik bestyreren nummersedler på de pakker andelshaveren ønskede med hjem og hentede dem derefter i kundens fryseboks. Eller også var der skrevet direkte på pakken om dens indhold.
Bestyreren skulle holde åbent 1 time om formiddagen og 1 time om eftermiddagen fra mandag-fredag. Om lørdagen var der åbent 2 timer om formiddagen.
Hvis en andelshaver ønskede adgang til sin fryseboks udover åbningstiden kostede det 5 kroner. Det skete ofte ved slagtning, at partering og indpakning ikke var færdig inden for åbningstiden. Endvidere kunne en andelshaver tilkøbe ekstra plads for 5 kroner. Øverst i anlægget var en ledig hylde til disse tilfælde.

Mange frysehuse landet over

I de følgende år blev er etableret et utal af frysebokse over hele Danmark, også i byerne men dog mest på landet. Mange blev placeret i eksisterende bygninger, især mindre anlæg. Der var 2 typer af anlæg. Større anlæg som det i Stokkemarke, der blev passet af en bestyrer. Mindre anlæg var som regel indrettet som selvbetjeningsanlæg. Hver kunde havde selv adgang til sin egen aflåste fryseboks. I Maribo Lokalhistoriske Arkivs område blev etableret frysebokse, udover den i Stokkemarke, i Keldernæs og Østofte, hos en købmand i Bandholm, i Reersnæs og i Maribo. I Reersnæs og i Maria Gade i Maribo står bygningerne, som husene fryseboksene, stadig.

Kummefryseren afløste fryseboksen

Fra ca. 1960 blev det muligt at erhverve sin egen fryser, enten i form af en kummefryser eller et fryseskab. Det var en større investering og prisen på el var væsentligt højere i forhold til indkomsten end den er i dag. Ofte gik to naboer sammen om en fryser i begyndelsen.
Det var en stor fordel med egen fryser. Slut med at hente fersk kød i al slags vejr, ofte på cykel, dagen før familiefesten.
I løbet af 1970’erne blev de fleste frysebokse nedlagt. Dels på grund af frafald af andelshavere og dels på grund af, at det blev vanskeligt at finde bestyrere til den løn og de arbejdsforhold, der blev tilbudt.
Anlægget i Stokkemarke blev på en generalforsamling 7. oktober 1976 indstillet til nedlæggelse. 22. februar 1977 sælges anlægget med maskiner til fabrikant Ree, Stokkemarke, for 15.500 kr. Bygningen nedrives.
Anlægget i Østofte, beliggende på hjørnet af Østofte Gade og Birkevej, ophørte 1. august 1973. Anlægget blev solgt til en nabo, der fjernede bygningen og brugte grunden til udvidelse af sin have. Det mindre anlæg i Keldernæs med kun 32 frysebokse holdt ud til 1. februar 1992. Det blev etableret i 1957 og havde i alle 35 år samme formand, Henry Hansen Hjorth.