Jens Bjerre brugte det meste af sit liv på at udforske verden, rejste helst til de såkaldte "hvide pletter" på kloden, steder som stadig var uudforskede. Jens Bjerre var journalist, modstandsmand, filmmand, forfatter og foredragsholder.
En dramatisk start på livet
Jens Bjerre blev født i Maribo 16. marts 1921. Hans far var ansat ved firmaet C. A. Qvade som direktør i frødivisionen. Ved fødslen var jordemoderen ikke nået frem, og drengen virkede kold og døende. Da jordemoderen nåede frem fik drengen et par klask bagi og livede op. Han var stadig afkølet, så han blev anbragt i en vugge omgivet af flasker med varmt vand. Desværre eksploderede en af flaskerne med det resultat at drengen blev forbrændt på den ene arm. Arret derfra fulgte Jens Bjerre livet igennem.
Jens Bjerre foran sit fødehjem Østergade 60 i Maribo. Huset ligger på hjørnet af Refshalevej og Østergade. Fotoet er fra ca 1937. Privatfoto.
Journalist og modstandsmand
Familien Bjerre flyttede til Jylland da Jens Bjerre var få år gammel. Han havde sin opvækst i Skive. Efter endt skolegang blev han uddannet journalist i Randers. Som journalist virkede han både i Ringsted, Holbæk og København, endte som politisk redaktør på Aftenbladet.
Jens Bjerre var aktiv i modstandsgruppen BOPA under Danmarks besættelse. På et hængende hår undgik han at blive arresteret af Gestapo og måtte tilbringe de sidste måneder af besættelsen under jorden, skjult i en lejlighed.
Zuluer og San-folket
1947 opsagde Jens Bjerre sit gode job og drog ud på sin første rejse. Han ville fra nu af være sin egen chef. For at finansiere rejsen havde han solgt sin motorcykel og en lille båd. Forinden havde en ven lært ham at filme og han havde hentet farvefilm i London.
Det var ikke så nemt at rejse lige efter 2. verdenskrig, men det lykkedes Jens Bjerre at komme med en ØK-flyvemaskine, et udtjent bombefly, til Afrika. Efter mange mellemlandinger nåede flyet til Sydafrika, hvor Jens Bjerre optog sin første film hos zuluerne, om deres forskellige ritualer og danse.
Senere rejste han til det nuværende Namibia, hvor det lykkedes ham at komme med tyske munke dybt ind i Kalahari-ørkenen, hvor han mødte San-folket (tidligere kendt under navnet buskmænd). Det gjorde et dybt og varigt indtryk på Bjerre at se, hvor harmonisk disse naturfolk levede i pagt med naturen og med hinanden.
Tilbage fra rejsen ind i ørkenen sendte han filmen til fremkaldelse i Johannesburg. Denne film var ret afgørende for hans virke resten af livet.
Jens Bjerre hos San-folket 1947. San-folket er ikke ret høje, ca 130 cm. Han vendte tilbage og boede hos dem i flere måneder i 1957. Privatfoto.
Royal Geographical Society og Eventyrernes Klub
Direktøren for Kodak i Sydafrika, hvor Jens Bjerres film blev fremkaldt, blev så begejstret for indholdet at han via en ven fik formidlet kontakt med Royal Geographical Society i London, der inviterede Jens Bjerre til at komme og vise sin film. Den blev vist uredigeret og vakte stor opmærksomhed. Aldrig før havde nogen fotograferet disse naturfolk.
Royal Geographical Society er et gammel hæderkronet selskab for geografer og opdagelsesrejsende, stiftet tilbage i 1830. Tidligere medlemmer var bl.a. Dr. Livingstone og polarforskeren Scott. Selskabet har en stor samling af landkort, hvilket Bjerre fik megen gavn af ved planlægning af sine rejser.
Jens Bjerre blev fellow (medlem) af Royal Geographical Society som 26-årig i 1947. Han kunne herefter sætte F.R.G.S. på sit visitkort, en titel der åbnede døre rundt om i verden. Kun to blev fellow den dag. Den anden var Winston Churchill.
I 2014 modtog Jens Bjerre The Cherry Kearton Medal fra Royal Geographial Society. En hædring af hans livslange indsats for at dokumentere forsvindende stammer og skikke.
Jens Bjerre var ligeledes medlem af den danske Eventyrernes Klub, stiftet af polarforskeren Peter Freuchen tilbage i 1938. Jens Bjerre nåede både at være formand og blive æresmedlem af klubben samt medlem i ikke mindre end 72 år.
I denne bygning i London har Royal Geographical Society til huse. Jens Bjerre skænkede alle sine over 10.000 fotos til selskabet.
Jens Bjerres mange rejser
Jens Bjerre rejste i alle verdensdele bortset fra Antarktisk. Han foretrak at rejse med et så lille hold hjælpere som muligt, for bedre at kunne komme i kontakt og opnå tillid til de folk han mødte og nogle gange boede hos. Jens Bjerre havde en særlig evne til at få kontakt til andre mennesker. Hans uundværlige kamera var altid indenfor rækkevidde.
En af de mere dramatiske rejser var til Papua Ny Guinea i 1950'erne. Han samarbejdede med den australske regering om at kortlægge området, som blev betegnet "Uncontrolled Area".
Området var beboet af kannibaler og så farligt, at den australske regering medsendte 6 politisoldater. Hans første møde med Kukukuku-stammen resulterede i et pileskud i tommelfingeren. Stammen havde den sjove skik at hilse ved at kilde modparten under hagen. Da Jens Bjerre havde gjort det med stammens ældste kvinde og nogle børn, blev han accepteret. De var verdens venligste kannibaler, som Bjerre udtrykte det. En nat forsvandt dog en af ekspeditionens bærere. Næste dag blev han fundet et stykke fra landsbyen, brystet skåret op og hjertet spist.
I 1960'erne boede Jens Bjerre flere måneder hos de aboriginals i Australien, den ældste nulevende menneskerace. Han opnåede deres tillid og filmede deres stammeliv og ritualer. Da han vendte tilbage til stammen i 1980'erne fandt han ingen spor af den ældgamle kultur. Kun simple hytter beboet af alkoholiserede mennesker. Resultatet af den vestlige kulturs forsøg på socialisering af naturfolk.
Andre rejser var jagten på "den afskyelige snemand" i Himalayabjergene, et område, han gerne vendte tilbage til. Han foretog ligeledes flere rejser til Stillehavsområdet, nogle ekspeditioner i samarbejde med Nationalmuseet i København og engelske BBC.
Som en af ganske få vesterlændinge fik han adgang til det lukkede Kina under kulturrevolutionen i 1960'erne. Her blev optaget en prisbelønnet film om Kinas silkeproduktion.
Jens Bjerre hos de aboriginals i Australien. Privatfoto.
Bøger, foredrag og film
For at tjene penge til sine mange rejser skrev Jens Bjerre artikler til en lang række aviser og magasiner. I 1954 udgav han sin første bog "Blandt menneskeædere på Ny Guinea". Siden fulgte 5 andre titler.
Jens Bjerre begyndte at holde foredrag og vise film rundt om på danske skoler og i forsamlingshuse. Efterhånden blev han efterspurgt som foredragsholder i hele Skandinavien og fra 1963 også i USA. I USA kunne han tjene 10 gange mere pr optræden end i Danmark. Hele 158 gange har Jens Bjerre krydset Atlanten for at holde foredrag og vise sine efterhånden over 17 dokumentarfilm. Han blev en meget eftertragtet foredragsholder, også på de store universiteter som Stanford, Yale og Harvard.
Hans bøger blev oversat til 15 sprog og udgivet i 50 lande. Som et kuriosum kan nævnes, at da den russiske kosmonaut Jurij Gagarin, verdens første mand i rummet, i 1962 besøgte Eventyrernes Klub i København, forærede Jens Bjerre ham et eksemplar af bogen om menneskeædere på Ny Guinea. Jurij Gagarin blev så begejstret for bogen, at han sørgede for oversættelse til russisk og udgivelse i Sovjetunionen. Bogen udkom i et millionoplag.
Jens Bjerre modtager en pris for sin dokumentarfilm om silkeproduktion i Kina. Chicago 1976. Privatfoto.
Jens Bjerres arv
Jens Bjerre døde den 17. februar 2020, knap 99 år gammel.
En stor del af det enorme etnografiske materiale, Jens Bjerre indsamlede gennem årtier, er nu forvaret på Moesgaard Museum ved Aarhus og på Nationalmuseet i København. Samlingen på over 10.000 fotos er doneret til Royal Geographical Societys arkiver i London. Royalties fra brugen af disse fotos går til videre udforskning af verden.
For at få et overblik over Jens Bjerres eventyrlige liv kan anbefales bogen "Globetrotter", udgivet i 2015 på Politikens Forlag.
Stor tak til Lone Bjerre for tilladelse til brug af privatfotos.
Medarbejder ved Maribo Lokalhistoriske Arkiv