I det gamle Bandholm, på hovedstrøget Havnegade, lå der et magasin, hvor Brugsen havde til huse i den nordlige ende. Brugsuddeleren hed Peter Bang. Også en skræddermester ved navn Jensen, havde forretning i magasinet. I året 1912 skulle magasinet sælges. Brugsen byggede en ny bygning i Åsmarkegade, samtidig trådte en ny brugsuddeler ved navn Olsen til. Skræddermesteren flyttede ligeledes samme år.
Ferdinand Ibsen var den nye ejer af magasinet. Han stammede fra Dyrlægegården ( der hvor Strandtofte ligger i dag ) hvor han var karl. I øvrigt var han gift med Chr. Nyborgs søster. Desuden er det oplyst, at han havde en lille vognmandsforretning samtidig med.
I 1916 indrettede han en lille krostue i den sydlige ende af magasinet. Efterhånden blev vognmandsforretningen udvidet til også at omfatte bedemandsforretning med sorte lukkede hestevogne. Hestene stod opstaldet i stalden, der lå i gården bag magasinet, som lå på tværs i gården. Her blev også gæsternes heste sat ind.
En driftig og fremsynet ny ejer
Ferdinand Ibsen, som egentlig kom fra Dannemare, hvor hans forældre boede, var meget aktiv og forudseende. Han havde nu døbt magasinet om til ” Gæstgivergården ”, og havde desuden set, at der var behov for krostuen, idet der dengang var mange, der arbejdede på havnen og i magasinerne. Krostuen blev en succes, og Ibsen måtte udvide krostuen med et køkken på 1. sal. Efterhånden blev faciliteterne for små, så i 1919-1920 blev Ibsen nødt til at bygge et flot, nyt og moderne køkken i kælderen. Samtidig konstruerede han en madelevator fra kælderen og til restauranten til stor beundring for gæsterne. Herefter blev førstesalen indrettet til hotelværelser.
For bedre at kunne klare den stigende efterspørgsel på plads, rev han de gamle stalde ned, og fik murermester Pedersen til at bygge en ny stor dansesal med nye stalde nedenunder. Denne store ombygning fandt sted i 1920, samtidig blev det store kompleks omdøbt til Ibsen´s Hotel.
Hotellet gik strålende. Det nye køkken satte ham i stand til også at levere mad og betjening til privatfester i forsamlingshuse og andre steder i omegnen. Det fortælles, at det tit var med stor nervøsitet, når vognene skulle pakkes, for tænk hvis der nu manglede noget.
Et lystigt, levende og støjende hotel
Livet på Ibsen´s hotel gik lystigt til dengang. Det fortælles om en slagter Jensen, der tit sad i krostuen og fik sig en tår over tørsten. Da det jo kneb med pengene solgte han alt mellem himmel og jord. Hans første bemærkning til en ny gæst i krostuen var gerne: vil du købe klokken, dit kvaj. Hvis det lykkedes med handelen, måtte han hjem og hente sit vækkeur. Det kunne også ske, at han solgte sin hund, men da den var meget trofast mod ham, og ret hurtigt kom tilbage til ham, blev det en givtig forretning for ham.
Samtidig med denne ombygning indrettede Ibsen en keglebane bag den nye sal. Dette var til stor irritation for alle naboer, som kunne høre larmen fra kuglen, der rumlede af sted ned ad den lange bane. Tit blev larmen jo ved ved til langt ud på natten.
Desuden afholdt Fugleskydningsselskabet skydninger i gården med jævne mellemrum. Jo, der var liv i Bandholm den gang. Efter nogle år blev keglebanen revet ned til fordel for nogle små lysthuse og en beplantning, hvor gæsterne kunne sidde og få sig en snak og en dram.
Den rejsende biograf kom på besøg, dilettantforestillinger blev opført, juletræsfester blev afholdt og utallige privatfester, så der var travlhed på hotellet. Ibsen havde også en fast biograf til de mere dagligdags forestillinger. I nogle år opførte Emmy og Ove Jerner, Oswald Helmuth samt et skuespillerhold en sommerrevy med en entre på 1 kr. Sommerrevyen var ellers i begyndelsen på Bandholm hotel efter opfordring af hoteldirektør Bagge. En aften efter travlhed i restauranten og skuespillerne gerne ville have mad, overhørte Osvald Helmuth følgende bemærkning fra hoteldirektøren: "Skuespillerne, det rak, de må vente". Da Osvald Helmuth ikke ville finde sig i den bemærkning pakkede de sammen og opførte resten af revyerne hos Ibsen, hvor skuespillerne i øvrigt hyggede sig sammen med Ibsen og hans kone. De efterfølgende år blev også tilbragt hos Ibsen. Salen blev pyntet så man følte sig hensat til et kinesisk hus, Der blev da også afholdt "kinaaftener" . Maden bestod af kogte ris og kirsebær. Der var optræden af lokale amatører. Især huskes et par piger som sang, dansede og spillede for gæsterne.
Mange har prøvet kræfter nede i gården for at ordne små uoverensstemmelser. Portalindkørslen med læmur ind til naboerne, blev bygget for at holde styr på de aktive gæster, og for at dæmpe lidt på støjen. Der var dengang store træporte i portalen. Inden for porten hang flueskabet , hvor kød og andet blev opbevaret.
En hvid bænk i gården har hjulpet mange en natlig gæst, som ikke var i stand til at klare hjemturen efter en glad aften med fuselbrændevin og lystig optræden.
Når der ikke var fest trådte den nystartede badmintonklub til. Den blev startet af bl.a. bankbestyrer Larsen, trælastbestyrer Lindegård, læge Schiermacher og formand Schmidt hos Qvade. Mange badmintonkampe er spillet i salen. Blot havde man problemer med gulvet, det var frygteligt glat. Den sag blev dog løst ved at man smurte harpiks på. Det har sikkert været et fint job, at gøre det rent.
På førstesalen var der ved gæsteværelserne indrettet et lille toilet med gammeldags spand, som skulle tømmes af og til. Det var ikke noget særligt rart arbejde, så det blev først gjort i sidste øjeblik, når spanden faktisk var overfyldt. Ingen af tjenestefolkene ville gøre arbejdet, så efter megen diskussion måtte Ibsen selv tage sig af det.
Nye ejere fra 1928
På grund af sygdom måtte Ibsen sælge hotellet den 1. oktober 1928, og han flyttede til Mariagade i Maribo, hvor han døde ret kort tid efter, kun ca. 55 år gammel. Trælastbestyrer Jørgen Jørgensen overtog den gode forretning 1. november og fik en midlertidig bevilling.
Han havde dog lidt svært ved at enes med betjent Bjørkholm om hvornår det var lukketid, og hvad der var privatfester og ikke privatfester. Han blev træt af hoteldriften og tabte samtidig en retssag, så han måtte lade handelen med hotellet, som i øvrigt aldrig blev endelig, overgå til præstegårdsforpagter Åge Kirkegård. Kirkegård fik skrevet hotellet i sin søn Fjord´s navn og overtog det den 19. marts 1929.
Han fik malet hotellet grønt, og lejede et af lokalerne i den nordlige ende ud til en barber Ejner Rasmussen, som var trommeslager i sin fritid. Rasmussen havde fået indrettet en salon i et af magasinerne, men lokalet blev aldrig godkendt, så der var ikke andet at gøre end at leje sig ind hos Kirkegård. Han blev der dog kun i få år, hvorefter han flyttede hen i et lokale lidt længere henne af Havnegade, hvor der indtil for få år siden var barbersalon. Bagerst i hestestalden under salen, var der i 1929-32 en smedemester Piel, som havde mekanisk værksted. I 1936 blev der indlagt vand. Tidligere havde man klaret sig med en stor vandbeholder opsat lige uden for køkkenvinduet med rør ind til vandhanerne over køkkenvaskene. Denne vandbeholder skulle hver morgen pumpes fuld af vand. Det foregik udendørs og af en af tjenestefolkene. Lokalerne i hotellet, hvor barberen havde været, fik Frk. Elle Kirkegård indrettet til damefrisørsalon i 1933. Hun havde salonen indtil hun skulle giftes med en søn af vand- og gasmester Bredsgård, Maribo. Hun fik solgt salonen til Fru Christensen, som åbnede 1. maj 1937, og havde ” Cajosalonen” indtil hun flyttede den om i Åsmarkegade i 1951.
Navneændring til Parkhotellet
Til nogen ærgrelse for greve Knuth, måtte han se Ibsen´s Hotel blive døbt om til Parkhotellet ret kort efter at Kirkegård havde købt det. Kirkegård blev gift med en driftig dame, som var jordemoder, og har hjulpet adskillige nuværende bandholmbeboere til verden. Hun fik sat skub i hotelforetagendet. En glasveranda blev bygget i den nordlige ende med henblik på gæsterne, som kunne sidde i magelige stole og se ud over byen. Nogen stor succes blev det nu aldrig, men fru Kirkegård ville have, at det skulle se præsentabelt ud.
Hestestalden under salen blev i 1937-38 lejet ud til Husmandsforeningen. Karl Henriksen, som var formand opstaldede de såkaldte ” cementheste ” der. Det var polske nordbaggere, som Danmark fik i byttehandel for cement. Hestene var beregnet til statshusmænd og mindre landbrug.
Den rejsende biograf kom stadigvæk med jævne mellemrum. En biografbillet anno 1939 kostede 55 øre. Under krigen var der meget tit forevisninger om aftenen. Den 4. maj 1945 om aftenen, var en tryllekunstner lige begyndt på sin forestilling, da alt lys pludselig blev tændt, og Åge Kirkegård kom farende ind og råbte med sin dybe rungende røst: freden er kommet. Folk blev ellevilde, rejste sig, huede og råbte og glemte alt om tryllekunstneren, som endnu stod på scenen. Nogle nordmænd, som var med, gjorde selvfølgelig det samme, men Kirkegård pegede på dem og sagde: I kan godt sætte jer, det gælder ikke for jer endnu. Åge Kirkegård døde i januar 1948 og andre tider kom. Åge Kirkegård´s søn Fjord, som hidtil havde virket som tjener for sin far, overtog nu hele hotellet, nærmest i forpagtning, indtil det blev solgt i 1948. Den 19. okt. 1948 købte Gunnar Nielsen Parkhotellet. Det gik ikke så godt, så allerede den 17. marts 1950 røg det på tvangsauktion. Det lykkedes dog ikke at sælge i første omgang. Vognmand Frederiksen fra Søllested forsøgte sig med hoteldrift, men lod handelen overgå til slagter Hans Mogensen, også fra Søllested, som overtog hotellet den 15. maj 1950. Han forpagtede det ud til Børge Petersen. Børge Petersen eller Børge P, som han kaldtes, købte hotellet den 29. sep. 1950. Det gik ikke særlig godt for Børge P, så den 8. april 1952 købte D M Jacobsen Parkhotellet. Han kom fra Næstved Missionshotel. Det gik heller ikke godt for Hr. Jacobsen. Allerede året efter gik hotellet på tvangsauktion igen. Ingen havde særlig lyst til at købe, men på de tider kørte Svend Grønlund rundt med den omrejsende biograf, og for at få bedre mulighed for biografforestillinger, købte brødrene Svend og Kaj Grønlund Hansen Parkhotellet den 10 dec. 1954. Svend fortsatte med den rejsende biograf og Kaj tog sig af hotellet. De fulgte med tiderne og trak mange gæster til ved at være først med et fjernsyn, som var sat op i hotellet engang i 1956. Ca. i 1959 købte Fru Irma Rasmussen Parkhotellet og fik den endelige handel afsluttet den 28. juli 1961. Ægteparret Rasmussen kom fra Blovstrød, hvor fruen havde ejet Blovstrød Kro.
Hotellet istandsættes
Hotellet var efter de mange skiftende ejere ikke i så god stand, som man kunne ønske. Man startede så småt med en istandsættelse. Der var stadigvæk fjernsynsaftener og ellers et muntert liv på Parkhotellet. Hr. og Fru Rasmussen syntes ikke rigtig, de var faldet godt til i Bandholm, så de solgte til Inge Birgit Glifberg den 22. feb. 1962. Rasmussens flyttede til Nakskov, hvor de havde købt hus. Glifberg kunne ikke få hotellet til at fungere, så allerede året efter, måtte Fru Rasmussen tage hotellet tilbage igen på en tvangsauktion den 11. juli 1963. Efter den tid syntes familien bedre om Bandholm, og fik efterhånden kæmpet sig en hæderlig levevej til.
Der var mange festlige aftener og når stemningen og spiritussen var steget gæsterne til hovedet, var det tit, at den lille kakkelovn i krostuen blev båret ud i gården, eller at yderdøren blev løftet af hængslerne og båret ind i baren.
Efter at have set på det gulgrønne hotel i nogle år, var det Fru Rasmussen´s ønske, at få et bordeauxfarvet hotel med hvide vinduer. Det kostede megen overtalelse før manden gik med til det, men ved den store ombygning i 1971-73 lykkedes det hende at få sin vilje.
Brande i 1960 og 1970
I forbindelse med biografen var der i lokalet under glasverandaen indrettet en isbar, som Oscar Jensen passede. Betjeningen foregik ud gennem to huller i væggen. En tirsdag aften efter kl. 19.30 år 1960 brændte isbaren, den blev aldrig genåbnet. Til stor forskrækkelse for alle brændte den store dansesal i 1970. Den blev heller ikke genopbygget, da bygningsmyndighederne og brandforsikringen mente, den lå for tæt på nabohuset.
Brandtomten blev ryddet og der blev indrettet fuglevoliere i stedet langs med resten af murene.
På selve gårdspladsen blev der opsat borde og stole og store solparasoller. I stedet for en ny sal, blev resten af hotellet moderniseret med nyt tag og mange nye møbler, istandsættelse af værelserne samt istandsættelse af køkken med nyt udstyr og fliser. Moderniseringen foregik i 1971-73. Man havde dog forinden allerede i 1969 indlagt elvarme, så man ikke behøvede at fyre så kraftigt i kaminerne. I 1969 fik man lejet lokalet under glasverandaen ud til arbejdsformidlingen, den flyttede igen i 1974, hvor fru Rasmussen fik forpagtet hotellet ud til Knud Henriksen for en 5årig periode. Familien Rasmussen flyttede ud på Koholtvej 97, som hidtil havde været Knud Henriksen´s bolig. Henriksen havde hotellet i 4 år og fik afgift tilbage for det sidste år, p.g.a forskellige hændelser i familien Rasmussen.
Parkhotellets endeligt
Derefter blev hotellet solgt på en delvis frivillig auktion i 1978, hvor Knuthenborg Gods købte det for at indrette det til hotel for parkens gæster. Det blev dog aldrig til noget, da krisetiderne desværre kom, og hotellet fik desværre lov til at forfalde. I juni 1983 købte Dansk almennyttigt Boligselskab ( DAB) hotellet. Nytår 1983 begyndte nedrivningen af hotellet for at gøre plads til et nyt boligområde.
Medarbejder på Maribo lokalhistoriske Arkiv