Indtil 1714 kunne alle fungere som jordemoder, dog var det som regel landsbyens ældste kvinder med egen erfaring med fødsler, som bistod under fødslerne. Staten var meget interesseret i at øge befolkningstallet, og en kyndig fødselshjælp kunne ofte både redde barnets og moderens liv. Derfor blev i 1714 lovgivet om, at pålægge lægerne opgaven at uddanne jordemødre i landdistrikterne. Grundet mangel på læger skete der ikke meget på området de følgende årtier.
I 1750 oprettes Jordemoderhuset i København, afløst 1759 af Fødselsstiftelsen, og her skulle alle for at blive autoriseret jordemoder gennemgå en 1-årig uddannelse. I 1810 blev landet inddelt i jordemoderdistrikter, hvori der fortrinsvis skulle ansættes eksaminerede jordemødre. Distriktsjordemødrene aflønnedes af et fast årligt beløb mod at hjælpe fattige fødende gratis. Ofte hørte en bolig med have med til erhvervet.
En jordemoder havde tilkaldevagt døgnet rundt, året rundt. Hendes taske med det nødvendige udstyr stod altid pakket og klar til udrykning. Egnens bønder havde kørselspligt. På skift skulle de stille kusk, hest og passende køretøj til rådighed for jordemoderen, når hun skulle ud til en fødsel.
I 1856 blev deres løn væsentligt forbedret og familierne, der benyttede en jordemoder, betalte hende et beløb afhængig af, om det var en gårdmandsfamilie, en husmandsfamilie eller et fattiglem, som var blevet assisteret ved en fødsel.
Senere ved cyklens fremkomst blev jordemoderen mere selvhjulpen med hensyn til transport. Da hun skulle kunne nå frem indenfor rimelig tid, var det naturligvis begrænset hvor stort et distrikt den enkelte jordemoder kunne dække.
Ca. 1820 lod Østofte sogn et hus bygge til distriktsjordemoder Mette Christensdatter på Koholtvej (i dag Koholtvej 32). Mette Christensdatter virkede til 1851, hvor hun afløstes af Margrethe Lauritsen. I 1893 rykkede Sofie Jensdatter ind i huset. Maribo amt havde i 1868 overtaget huset. Amtet var blevet den ansvarlige myndighed for sundhedsvæsenet. Den sidste fungerende jordemoder i huset var Julie Marie Nielsen, der overtog hvervet i 1901.
Huset på Koboltvej 32 havde efterhånden set bedre dage og i 1910 besluttede Maribo amtsråd at bygge en ny bolig til distriktsjordemoderen. Den kom til at ligge på hjørnet af Koholtvej og Pårup Møllevej, i dag Koholtvej 26. Julie Marie Nielsen fulgte med til den nye bolig og blev i 1911 afløst af den sidste distriktsjordemoder i huset, Vilhelmine Lund.
Maribo amt solgte huset i 1949, da jordemoderfunktionen var blevet henlagt til det lokale sygehus.
At en nyttehave i tilknytning til en jordemoderbolig var af væsentlig betydning for jordemoderens økonomi ses af følgende notits i Lolland-Falsters Stiftstidende fra 1. september 1910. I notitsen omtales et andragende fra distriktsjordemoder Julie Nielsen, der behandles af Maribo amtsråd 31. august 1910.
”Andragende fra Distriktsjordemoder Julie Nielsen i Paarup om Vederlag for afsavn af Have, medens den ny Distriktsjordemoderbolig blev bygget, samt om at der af Amtsfonden maa blive tilstaaet Embedet et Laan paa 200 Kr. til Dækning af Udgifterne ved Anlæg og Beplantning af den ny Have ved Jordemoderboligen, hvilket Laan agtes afbetalt i Løbet af 10 Aar.
Der bevilgedes 50 Kr. for Afsavn af Have og 50 Kr. i Tilskud til Anlæg og Beplantning af den nye Have.”
Kilde: Bo Hess, Koholtvej 26 og Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, bind I.
Medarbejder ved Maribo Lokalhistoriske Arkiv