Bandholm skole 1912-2005

Bandholm skole var i 1931 den største landsbyskole i Danmark med ca. 160 elever.

Bandholm-Reersnæs gamle skole, der trods sit navn lå i Bandholms byområde, blev bygget i 1810 som en stråtækt ejendom. I 1845 blev skolen forøget med en bygning, der kostede 351 rigsdaler, og der blev ansat en andenlærer. Der blev yderligere lavet tilbygninger i 1876, 1891 og 1898. I 1899 blev der opført en forskole.

I dette tidsrum begyndte indbyggerne i Bandholm by at røre på sig. De ville have bygget en dobbeltskole i Bandholm. Der blev søgt om tilladelse herom i kulturministeriet, men sognerådet var stærke modstandere af ideen. I 1908 blev man dog enige om, at bygge en ny skole til Reersnæs og Bandholms beboere. Efter mange forhandlinger blev man enige om, at bygge på skolens jord over for Lerbjerggård. Den gamle stråtækte skole blev solgt til lensgreven af Knuthenborg for 8000 kr.

Efter enigheden om en ny skole i 1908 tegnede arkitekt Kildegård en ny skole med 4 bygninger: selve skolen, bygning 2 som bolig for førstelæreren, bygning 3 som bolig til andenlæreren og lærerinden samt den 4. bygning til brug som gymnastiksal. For at bygge denne nye skole lånte sognerådet 55000 kr. Skolen blev indviet i 1912.

I 1939 blev skolen udvidet betydeligt. Selve skolebygningen fik en forlængelse mod nord til et nyt klasseværelse. Ud mod vejen blev der bygget en ny fløj med skolekøkken, sløjdlokale, et lokale til håndarbejde og bibliotek. En skole bygget, så den var helt moderne på den tid.

I anledning af skolens 90 års jubilæum i 2002 udgav skolen  et hæfte med flere elevers erindringer om deres skolegang på Bandholm skole. Herunder følger enkelte uddrag fra jubilæumshæftet.

Jens Holse gik på skolen i tidsrummet 1922-1929, hvor der var ansat 2 lærere og 2 lærerinder. I 1. og 2. klasse brugte de på den tid tavle og griffel. I 3. klasse fik de lov at skrive med blyant i skrive- og regnehæfter.

Førstelæreren gik som regel i  skødefrakke. Lønnen som lærer var ikke særlig god, så det var almindeligt, at de samtidig arbejdede som degn eller organist i kirken. Der skulle man være klædt standsmæssigt, så derfor fik man et årligt beløb til kjolesættet. Dette blev så mange gange brugt i skolen også.

Disse skødefrakker kunne være fristende for skolens spilopmagere. De kunne finde på at binde skøderne op med f.eks. knappenåle, når læreren stod ved en elev foran spilopmageren.

Jens Holse beretter også, at der på den tid var en årlig skoleudflugt. I hans tid gik den til Ravnsborg Bakker. Dette foregik med hestevogne, som gårdmændene stillede til rådighed.

Eleverne slap let over eksamen på den tid. Der blev regnet og skrevet på nogle stykker papir. Skolekommissionen kom på besøg en time eller to, medens de så på det, der var skrevet og regnet. Så var den eksamen overstået.

Grethe Pilegaard var 9 år i 1945 og gik i 2. klasse på skolen. I sin beretning fortæller hun følgende: Tyske flygtninge blev interneret på skolen efter krigen. Hendes far var modstandsmand og sammen med andre modstandsfolk gik han vagt ved skolen. En gang imellem kom han hjem og fortalte, at en tysker var død. De blev begravet på kirkegården et bestemt sted, men de er senere blevet flyttet.

Førsteklasserne gik ikke i skole på det tidspunkt. De andre elever blev undervist i kirken, præstegården og på Parkhotellet. I kirken, hvor de havde overtøj på pga kulden, blev de undervist i sang og historie. I præstegården havde de religionsundervisning i præstens spisestue for at spare på varmen. På Parkhotellet var der borde og bænke, så der kunne undervises i regning og skrivning. Der var desuden en dejlig stor kakkelovn.

I erindringerne fra årene 1955-1962 har en hel klassen slået sig sammen for at skrive om deres oplevelser. De startede 1. april 1955. Der var stadigvæk respekt for lærerne i det daglige.

Førstelæreren hed Bendsen. En dag i timen brast hans stol sammen under ham. Han forsvandt simpelthen bag kateteret. Alle elever prøvede at holde masken. Da Bendsen dukkede op sagde han: Tak fordi I ikke grinede, jeg har ikke slået mig, så grin I bare.

Udflugterne i de mindre klasser var nu endagsudflugter til bl.a Borgø i Maribo sø, Gåsetårnet i Vordingborg og Rewentlovparken.  Ved disse udflugter deltog gerne flere mødre. I 6. klasse var der nu indført en klassetur til Bornholm. Den var blevet indført af Egon Axlev, der afløste Bendsen ved hans pensionering. Turen til Bornholm foregik med Bornholmerbåden, hvor der blev sovet på dækket i en sovepose. Der blev altid boet på Hasle vandrehjem, hvorfra de forskellige udflugtsmål blev foretaget.

Hæftet har flere beretninger om en skole, der fulgte med tiden og udviklede sig sammen med samfundet.

Da Maribo kommune begyndte at planlægge helhedsskolen, var skoleleder Niels Nørbo på mærkerne, da det var et område, han gik meget op i sammen med det øvrige personale. Som følge deraf blev Bandholm skole meget tidligt en helheds- og mobbefri skole.

Skolen blev nedlagt i 2005 pga. strukturændringer. Af de tidligere bygninger fungerer den tidligere førstelærerbolig nu som børnehave. Gymnastiksalen er beboerhus, og resten af bygningerne er revet ned.