I Maribo så de første dansk producerede havregryn dagens lys for 125 år siden, i 1898. Indtil da blev havregrynene dyrt importeret fra Skotland, Tyskland eller Amerika. I husholdningerne havde havregryn været kendt i mange år, men ikke kun anvendt som et nærende morgenmadsprodukt. Dengang var havregryn også meget benyttet til udvortes brug, som omslag i sygdomstilfælde. Havregrød varmede dejligt på det syge sted og bragte helse.
En idé og en gruppe fremsynede personer
Det var i årene forud, at forpagter Chr. Sonne på Knuthenborg fik den, nu bagefter så indlysende idé, at landbrugslandet Danmark vel nok burde være i stand til at forsyne befolkningen med havregryn.
Chr. Sonne udarbejdede en plan om fabrikation af havregryn og sammen med 4 andre stiftede de selskabet “Fabriken AVENA”. Avena er det latinske navn for havre. De andre i selskabet var professor Westermann, købmand Carl Qvade, ingeniør Wærum og professor Goldschmidt. De indskød hver 4000 kr. i kapital. Som leder ansatte de en ung disponent, A. Boesen. Han arbejdede på det tidspunkt i Skotland, hvor han bl.a. havde studeret moderne havregrynsproduktion. A. Boesen forblev leder af virksomheden i de næste 40 år.
En vanskelig opstart
Virksomheden købte en ældre vingeløs vindmølle, Maribos østre mølle, der lå lige udenfor byen, lidt syd for Østergade og øst for den nuværende Refshalevej. Møllen lå oprindeligt ved gården “Blæsenborg” længere ude mod øst, men var efter en brand i 1859 flyttet til dens daværende placering.
Virksomheden opførte en bygning til produktionen og tilsluttede et lejet lokomobil til at drive værket. Lejen var 5 kroner pr måned.
Efter et år var kapitalen brugt, men 4 af de oprindelige stiftere havde dog stadig tiltro til projektet og indskød igen 20.000 kr. i ny kapital.
Foto: Maribo Lokalhistoriske Arkiv.
Dyr og massiv reklamekampagne
Firmaet satsede på en dyr reklamekampagne for at gøre opmærksom på havregrynets mange kvaliteter. Kampagnen indfriede forventningerne og langsomt blev driften lønsom. Det hjalp også meget, at der kunne henvises til, at 400 læger anbefalede havregryn som et sundt og nærende produkt. Langsomt blev navnet “AVENA-GRYN” landskendt og på nudansk et “brand”.
Møllen nedbrænder og produktionen flyttes
I marts 1913, natten mellem den 11. og 12. marts, skete det katastrofale, at produktionsanlægget nedbrændte. Gode råd var dyre. Selskabet havde længe næret et ønske om en placering af produktionen ved en havn. Det ville være meget nemmere at transportere råvarer til- og færdigvarer fra fabrikken via søvejen.
Produktionen blev efter en midlertidig brug af en mølle i Vejle flyttet til Nakskov. Her blev opbygget et nyt produktionsanlæg på den gamle Marienlyst Dampmølles grund og delvis i dennes bygninger.
Resterne af møllen i Maribo blev stående, men kom også til at gøre gavn. Den kendte direktør og filmfotograf, Ole Olsen, lod nemlig “Avenamøllen” sprænge i luften til brug i en af sine film.
“Avena”-grunden blev solgt i 1918 til sagfører Valdemar Herland. Navnet Avenavej vidner i dag stadig om møllens eksistens.
Tvunget til at skifte navn
Succes i forretningslivet skaber gerne konkurrenter, der vil kopiere, For at beskytte navnet “AVENA”, blev der ansøgt om navnebeskyttelse. Sagen endte helt i højesteret, som mod forventning afslog ansøgningen. Begrundelsen var, at der ikke kunne gives beskyttelse af et ord fra et sprog. Avena er som nævnt det latinske navn for havre.
Det er ofte forbundet med store omkostninger at skifte et kendt mærkevarenavn ud med et nyt. Ledelsen fandt dog på en genial metode. De lod deres kunder, de danske husmødre, om at finde på et nyt navn gennem en landsdækkende konkurrence. I landets aviser blev indrykket annoncer om konkurrencen, i hvilken kun kvinder kunne stemme. Firmaet modtog over 20000 forslag over 3 måneder.
AVENA blev til OTA
1. februar 1915 blev der blandt de tusindvis af indsendte forslag fundet det nye navn OTA. 4 deltagere havde foreslået dette navn og ved lodtrækning blev vinderen fundet. Fru Alma Rasmussen fra Holmstrup station vandt det pæne livslange tilskud til husholdningen. Navnet fremkom ved bogstavleg af det engelske ord for havre oats.
Trængslerne ikke forbi
I 1919 brændte fabrikken i Nakskov. Ledelsen besluttede, at forsøge at etablere et nyt anlæg på Islands Brygge i København. Grunden i Nakskov blev solgt til byens skibsværft som oplagsplads.
På grund af den netop afsluttede verdenskrig og dermed diverse importrestriktioner for byggematerialer, måtte ledelsen indse, at der ville gå for lang tid inden en ny produktion kunne igangsættes.
I samarbejde med bl.a. Ø.K. (Østasiatisk Kompagni) og et lokalt pengeinstitut blev det tidligere interessantselskab nu ændret til et aktieselskab med 2 mill. kroner i aktiekapital.
Grunden i Nakskov blev købt tilbage fra skibsværftet, og et nyt moderne produktionsanlæg på 5 etager med både en havremølle og rismølle, blev etableret. Det var danmarks første rismølle, råvarerne leverede Ø.K. på egne skibe fra fjernøsten.
Medarbejder ved Maribo Lokalhistoriske Arkiv