Den første danske juleaftensgudstjeneste blev holdt i Hunseby kirke

I et læserbrev til ”Lollandsposten”, gengivet i ”Lolland-Falsters Stiftstidende” 1. maj 1866, berettes, at sognepræsten i Hunseby, pastor Ludvig Jacob Mendel Gude, ”har fremkaldt den af nu så mange tusinder elskede juleaftensgudstjeneste; den har bestået i mange år i Hunseby kirke, inden den – dog kun som liturgisk tjeneste indførtes i hovedstaden og andre steder i landet.”

Det var 24. december 1851 pastor Gude holdt denne intimation (kundgørelse), som han kaldte den, om den kommende julefest, hvor Jesu fødsel fejres. Årets mest besøgte gudstjeneste har således ikke en meget lang tradition bag sig. Juleaftensdag blev først officiel gudstjenestedag i 1992, da folkekirken fik en ny alterbog, som indeholder ritualer for en juleaftensgudstjeneste.

Om udsmykningen i kirken ved denne intimation (latinsk ord for at intimere) i 1851 skriver pastor Gude i et privat brev, at kirken blev oplyst med 6 lysekroner, som er forarbejdet af jern og malet hvide, hængende kirkegangen igennem i lige linie i fine, hvide snore under loftet, i alt omtrent 100 lys. Det må have været et smukt syn. Allerede juleaftensdag 1853 var tjenesten blevet så populær i Hunseby, at kirken og våbenhuset var fyldt til sidste plads og en del måtte finde plads udenfor kirken.

Pastor Gude var sognepræst i Hunseby sogn fra 1848-1866, hvorefter han blev udnævnt til domprovst i Roskilde. Han var en meget afholdt og aktiv præst. I 1851 fik han installeret en kakkelovn til opvarmning af det fugtige kirkerum, vistnok den første opvarmede kirke på Lolland. Foruden kaldet som sognepræst var han formand for sogneforstanderskabet, og fik oprettet en sygekasse for de fattige, længe før det blev gjort lovpligtigt. Fattige børn, der blev forsørget på sognets regning, blev inviteret til julemiddag i præstegården, inden han selv og familien holdt jul. Desuden havde han planer om en stald til kirkegængernes heste, så de ikke skulle stå i kulde, sne og slud under gudstjenesten.