Peder Ludvig Panum – lægen, der kom Bandholm til undsætning

Hvor kommer gadenavnene fra?

Foto: Peder Ludvig Panum

Fotograf: Ukendt – cc-by-nc-sa

Peder Ludvig Panum og koleraen i Bandholm

En af gaderne i Bandholm er opkaldt efter lægen Peder Ludvig Panum. For de fleste, der færdes på gaden i dag, er navnet måske blot et navn. Men bag det gemmer sig historien om en ung læge, der i 1850 blev sendt til Bandholm, da byen blev ramt af en voldsom koleraepidemi.

Panums indsats fik stor betydning for Bandholm, og hans navn blev siden knyttet til byen som et varigt minde om den hjælp, han ydede under epidemien.

En ny og frygtet sygdom

I 1831 dukkede en ny og frygtet sygdom op i Europa. Koleraen var kommet fra Hindustan og begyndte i de følgende årtier at brede sig mod nord og vest. Den nåede blandt andet Norge, Sverige, Finland og flere af havnebyerne omkring Østersøen.

Som havneby var Bandholm særligt udsat. Skibstrafikken skabte forbindelser til omverdenen, men kunne samtidig bringe smitsomme sygdomme med sig.

Midt i august 1850 slog koleraen ned i Bandholm.

På dette tidspunkt havde byen omkring 600 indbyggere. De fleste var fattige daglejere, og i mange familier måtte både mand og kone arbejde for at få hverdagen til at hænge sammen.

Det bemærkelsesværdige ved udbruddet var, at sygdommen ikke først ramte byens fattigste befolkning. Det første kendte udbrud fandt sted hos en af Bandholms mere velhavende familier, handelsfuldmægtig Lunds familie, som boede i et af de større huse nær havnen.

Alle i husstanden døde efter et døgns sygdom. Huset blev derefter erklæret for smittet.

Panum bliver sendt til Bandholm

Den 26. august blev lægekandidaten Peder Ludvig Panum beordret til Bandholm. Ordren lød, at han skulle begive sig dertil ”uopholdeligen”.

Panums opgave var både at behandle de syge og forsøge at forhindre, at sygdommen bredte sig yderligere.

Han var ikke blevet valgt tilfældigt. Panum havde allerede gjort sig bemærket som læge. Ved en stor indsats havde han i 1846 været med til at bekæmpe en alvorlig epidemi af mæslinger og tyfus på Færøerne. Erfaringerne herfra skulle vise sig at blive værdifulde i Bandholm.

Da Panum nåede frem til byen, var yderligere fem mennesker blevet angrebet af kolera.

Man kendte endnu ikke sygdommens egentlige årsag. Bakterien bag koleraen var ikke identificeret, og lægerne havde derfor kun begrænset viden om, hvordan sygdommen blev overført.

Panum kunne dog hurtigt se, at de hygiejniske forhold hos flere af de ramte familier var meget dårlige. Boligforholdene var trange, og mulighederne for smitte var derfor gode.

Et hospital i det smittede hus

Panum besluttede at anvende den afspærringsmetode, som han tidligere havde haft gode erfaringer med på Færøerne.

Handelsfuldmægtig Lunds hus blev omdannet til hospital. Her blev der indrettet 13 senge samt et observationsværelse.

Tegning viser smittede tilfælde i Bandholm

Fotograf: Ukendt – cc-by-nc-sa

Som sygehjælpere ansatte Panum raske voksne fra de smittede husstande. De blev samtidig isoleret fra resten af befolkningen, så de ikke kunne bringe smitten videre.

Alle familier, hvor der var konstateret kolera, blev isoleret i fem dage.

Panum var selv usikker på, om fem dage ville være tilstrækkeligt, men hans beføjelser var begrænsede. Med nutidens viden ved vi, at koleraens inkubationstid typisk er få dage. Isolationen havde derfor stor betydning for at bryde smittekæderne.

Koleraen bekæmpes

Den 30. august gik Panum sin første egentlige tur rundt i Bandholm. Her fandt han ni kolerapatienter og fire døde.

Dagen efter fungerede hospitalet, og fra den 1. september var isoleringen sat i system. Den 2. september var alle de syge patienter blevet samlet på hospitalet.

Når de syge var fjernet fra deres boliger, blev husene renset, udluftet og kalket. På den måde forsøgte man at skabe så hygiejniske forhold som muligt og begrænse risikoen for yderligere smitte.

Resultaterne kom hurtigt.

I den første uge blev der registreret 14 koleratilfælde, hvoraf seks endte med døden. Den følgende uge faldt antallet til to tilfælde og tre dødsfald. Derefter kom kun enkelte nye tilfælde – i alt fire, hvoraf én person døde.

Sidst i september var epidemien forbi.

I alt blev 28 mennesker angrebet af kolera, og 15 døde.

For Bandholm havde den unge læges indsats haft afgørende betydning.

Bandholm husker Panum

Bandholms befolkning glemte ikke den hjælp, Panum havde ydet under epidemien.

Som tak for sin indsats blev han blandt andet hædret ved, at en af byens gader blev opkaldt efter ham.

Når man i dag bevæger sig gennem Bandholm og passerer Panums Gade, er det således et stykke af byens dramatiske historie, man møder. Gadenavnet fortæller om den koleraepidemi, der i 1850 ramte den lille havneby, og om lægen, der blev sendt dertil for at standse sygdommens fremmarch.

En indsats, der ikke straks blev anerkendt

Panums indsats i Bandholm blev imidlertid ikke mødt med ubetinget begejstring fra alle sider. Blandt lægeautoriteterne blev hans metoder og resultater kritiseret. Resultaterne var ganske enkelt meget gode, og hans erfaringer udfordrede nogle af datidens forestillinger om bekæmpelse af epidemier.

Kritikken fik også personlige konsekvenser for Panum, og han måtte senere forlade sin kandidatstilling.

Han havde med andre ord talt for døve øren.

I de følgende år skulle koleraen igen vise, hvor alvorlig en sygdom den var. Danmark blev ramt af flere epidemier, blandt andet i 1853, 1857 og 1859. Under koleraepidemien i København i 1859 døde tusindvis af mennesker.

Først i 1883 lykkedes det den tyske læge og bakteriolog Robert Koch at isolere og beskrive den bakterie, der forårsager kolera. Dermed fik lægevidenskaben langt senere en forklaring på den sygdom, som Panum og hans samtidige havde forsøgt at bekæmpe uden at kende dens egentlige årsag.

Et gadenavn med en historie

Panums Gade i Bandholm er derfor mere end blot et stednavn.

Det er et minde om en tid, hvor en smitsom og dødelig sygdom kunne ramme en hel by på få uger. Det er også et minde om Peder Ludvig Panum og hans indsats for Bandholms befolkning i sommeren og efteråret 1850.

Når navnet på gadeskiltet læses i dag, fortæller det således historien om en ung læge, en lille havneby og en epidemi, der blev standset, før den udviklede sig til en endnu større katastrofe.

Foto: Panuminstituttet

Fotograf: Ukendt – cc-by-nc-sa