Min barndom på Lolland

Erindringer forfattet og skrevet af Poul Christensen fra Bandholm.

Poul Christensen fortæller om sin barndom i Bandholm, der var stærkt præget af den tyske besættelse under Anden Verdenskrig.
Han husker blandt andet tyske soldater, flyvemaskiner, bombninger, modstandsbevægelsen og befrielsen i maj 1945.
Hans forældre hjalp en nedskudt engelsk flyver med mad og sørgede for, at han blev smuglet til Sverige.
I 1947 begyndte Poul i Bandholm Skole, hvor lærerne og især religionslærerinden frk. Christensen fik stor betydning for ham.
Hverdagen som barn var præget af pligter på gården, skolegang og leg med de mange børn i landsbyen.
Familien levede enkelt uden moderne bekvemmeligheder som fjernsyn, computer, mobiltelefon og centralvarme.
Fritiden blev brugt på blandt andet fodbold, cykelture, træklatring, skøjter og leg i skovene omkring Bandholm.
Poul beskriver også flere barndomsulykker, blandt andet et brækket arm og en alvorlig skade på en finger under roearbejdet.
Landbruget fyldte meget i hverdagen, og børnene deltog i arbejdet med blandt andet køer, heste og sukkerroer.
Som 14-årig sluttede Poul skolen og begyndte den 1. april 1954 som karl på familiens gård med henblik på at blive landmand.

Læs mere

En dag med minder

Erindringer forfattet og skrevet af Poul Christensen fra Bandholm.

Forfatteren beskriver en ugentlig tur til kirkegårdene i Østofte og Bandholm for at lægge blomster på familiens gravsteder.
Undervejs vækkes minder om barndom, familie, venner og de mange mennesker, der tidligere boede i området.

Han reflekterer over de gamle kirker og det enorme arbejde, der blev lagt i deres opførelse i middelalderen.
Landskabet viser samtidig landbrugets udvikling med moderne maskiner, større gårde og ændrede dyrkningsmetoder.
Mange tidligere kendte steder er forfaldet eller forandret, hvilket vækker både vemod og eftertanke.
Besøgene på kirkegårdene minder ham om familiens historie og betydningen af at bevare forbindelsen til sine rødder.
Han beklager, at traditionelle gravsteder i stigende grad erstattes af enkle urneplader, som han ser som et tab af historie.
Turen fortsætter gennem Bandholm og omegn, hvor naturen, havnen og egnens kulturhistorie vækker stolthed og gode minder.
Historiske steder som Grimstrup Slot understreger forfatterens interesse for lokalhistorie og fortidens betydning.
Afslutningsvis konkluderer han, at kendskab til fortiden giver mening i nutiden, og at man bør efterlade sig et positivt spor i historien.

Læs mere

Besættelsen 1940 – 1945 Bandholm

Teksten er et personligt erindringsbillede fra besættelsestiden 1940-1945, hvor forfatteren som barn oplevede krigens frygt, afsavn og den stærke nationale modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Hverdagen var præget af tyske soldater, rationering, mørklægning og historier om frihedskæmpere, sabotageaktioner og hemmelige BBC-udsendelser, som gav håb om befrielse.
En dramatisk begivenhed var, da forfatterens familie skjulte og hjalp en nedskudt engelsk flyver, som senere lykkedes med at flygte til Sverige og efter krigen takkede familien for hjælpen.
Befrielsen den 4.-5. maj 1945 blev mødt med enorm glæde, flagning, lys i vinduerne og fejring af friheden, men også med et hårdt opgør med personer, der blev anset for at have samarbejdet med tyskerne.
Forfatteren beskriver, hvordan krigens oplevelser længe skabte mistillid til alt tysk, men afslutter med refleksioner om forsoning, europæisk samarbejde og vigtigheden af at huske besættelsestiden og frihedskampen.

Læs mere

Pottemagerhuset i Reersnæs

Peter “Pottemager” var en markant skikkelse i Maribo og Bandholm, kendt som tidligere havnearbejder, sjakbajs og en stærk mand med ry for både hårdhed og retfærdighed. Han boede med sin kone Petrea i det beskedne Pottemagerhus i Reersnæs, hvor der i mange år hverken var indlagt vand eller elektricitet. For fortælleren var deres hjem et trygt fristed, fyldt med historier, bøger, varme, fællesskab og hjælp til både leg og lektier. Peter var en dygtig historiefortæller, tidligere dragon og en mand med mange ritualer, blandt andet sin omhyggelige barbering og sin lange pibe. Beretningen tegner et kærligt og levende portræt af Peter og Petrea samt hverdagslivet i et dansk arbejderhjem i første halvdel af 1900-tallet. ——-

Læs mere

Havnegade 11, Bandholm Købmand v/ Kate og Svend

Butikker/institutioner i Bandholm sogn i 1970

Forvandlingen af landsbyen fra center hvor lokalsamfundet kunne få alle sine primære behov opfyldt til udkant med omfattende butiksdød til følge tog fart i 1970’erne.Ligeledes blev offentlige institutioner sammenlagt eller nedlagt i forbindelse med kommunalreformen i 1970. Nu ca. 50 år senere vil Maribo Lokalhistoriske Arkiv undersøge hvor mange butikker/institutioner der var aktive i 1970 …

Læs mere

Laden på Sædingegård under opførsel 1944

Erik Abel – tømrermester og inspektør

Erik Abel er født i 1924. Erik har boet hele sit liv i landsbyen Reersnæs lige vest forBandholm på Nordlolland. Han blev uddannet som tømrer som sin far og bedstefar. Han fortæller om sin barndom og skoletid, om sin tid som tømrerlærling og tømrersvend. Han tager på “valsen” til Schweiz i 1948. Som ung bliver …

Læs mere

Luftfoto af Bandholm skole 2003

Bandholm skole 1912-2005

I 1931 var Bandholm skole Danmarks største landsbyskole med omkring 160 elever.
Gennem næsten 200 år udviklede skolen sig i takt med samfundet fra en lille stråtækt ejendom i 1810 til en moderne , mobbefri helhedsskole.
Med udgangspunkt i Maribo lokalhistoriske Arkiv ser vi her nærmere på skolens dramatiske krigsår og de mange minder, der overlever, selv om bygningen i dag er væk.

Læs mere

Parkhotellet i maj 1945

Parkhotellet i Bandholm

I det gamle Bandholm, på hovedstrøget Havnegade, lå der et magasin, hvor Brugsen havde til huse i den nordlige ende. Brugsuddeleren hed Peter Bang. Også en skræddermester ved navn Jensen, havde forretning i magasinet. I året 1912 skulle magasinet sælges. Brugsen byggede en ny bygning i Åsmarkegade, samtidig trådte en ny brugsuddeler ved navn Olsen …

Læs mere

100 års socialdemokratisk ungdomsarbejde på Lolland

DSU`ere med stormfaner på sommerlejren i 1983 på Trelde Næs ved Fredericia. Flere DSU`ere fra afdelingerne i det tidligere Storstrøms amt sammen med forbundsformand Jan Petersen (formand fra 1982-86) Den 8. februar 2020 blev Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 100 år. Der har imidlertid været socialdemokratisk ungdomsarbejde på Lolland før 1920. I 1909 blev der stiftet en …

Læs mere